MenuMenuArrow-rightArrow-rightHorseHorseArrow-rightArrow-rightHorseGuestGuestArrow-rightArrow-rightGuestCanopyCanopyArrow-rightArrow-rightEvent
Information vedr. løbsdage under Covid-19

Information vedr. løbsdage under Covid-19

OPDATERET den 7. oktober

Regelsættet for Covid-19 udvikler sig fra uge til uge. Og desværre ikke til det bedre. Denne løbsdag vil pladserne være nummererede og vi skal understrege at man skal sidde på den anviste plads. Det selvfølgelig fortsat tilladt at spille og købe mad og drikkevarer, men af hensyn til smittesporring skal man holde sig til den anviste plads. Mundbind er ligeledes påkrævet når man ikke sidder ned.OBS. De nummerede siddepladser er udendørs, så husk at medbringe tøj til årstiden. Har du købt billet(ter) inden de nye retningslinjer, så vil du blive kontaktet med en nummereret plads.

Øvrig information og retningslinjer:

Der er nu åbnet for afholdelse af kulturelle begivenheder med et begrænset antal deltagere, herunder Klampenborg Galopbanes løbsdage.

Vi har besluttet at fordele disse pladser efter vores bedste overbevisning under hensyntagen til de økonomiske foranstaltninger og med tanke på de kulturelle hjælpepakker.

Dette betyder, at almindelige sæsonkort eller Dansk Hestevæddeløbs sæsonkort til hesteejere IKKE er gældendei øjeblikket, hvilket også inkluderer sæsonkort fra Stald Klampenborg, Stald KTAS og øvrige samarbejdsaftaler. Fribilletter og inviterede billetter til sæsonen 2020 er ej heller gældende.

Der vil helt sikkert være mange, som bliver skuffede i disse dage, men det er vores ansvar at tilsikre, at Klampenborg Galopbane og galopsporten kommer bedst muligt gennem Coronakrisen. Vi håber på forståelse, og at den positive udvikling fortsætter, således at vi snarest muligt kan nærme os normaliserede tilstande.

På løbsdagene vil der være flere forhold, som ikke er som vanligt, når du besøger Galopbanen. Du skal naturligvis følge alle sundhedsmæssige retningslinjer (se information nedenfor) og derudover:

  • Du/I skal ankomme på det angivet tidspunkt nedenfor. Ankommer du senere, vil der ikke være adgang. Kom gerne i god tid, så der ikke vil være større forsamlinger.
  • Du SKAL sidde på din nummereret plads. Har du købt billetter inden de nye retningslinjer kom, så vil du blive kontaktet med information om nummerede sæder til dine billetter. Vær opmærksom på at alle billetter er udendørs.
  • Du SKAL bære mundbind når du bevæger dig på Galopbanen. Dette er kun undtaget når du sidder ned på din plads. Dvs. at skal du på toillettet eller i baren, så skal du bære dit mundbind. Der vil være mundbind tilgængelig for alle besøgende ved ankomst.
  • Du SKAL sidde ned og holde afstand til øvrige selskaber. Borde og stole må derfor ikke flyttes, da de er opsat efter COVID-19-forskrifterne.
  • Lyden er begrænset til TV-signalet fra Fasttrack.
  • Det er IKKE muligt at komme til Paddocken og se hestene, inden de kommer på banen. Der er absolut adskillelse mellem de aktive og publikum.
  • Der kan KUN betales med KORT på dagen!
  • Der er IKKE adgang til legeplads og der vil hverken være hoppeborg eller ponyridning.
  • Børn SKAL købe billet under Covid-19. Dette gælder uanset alder.

Nedenfor kan du se fordelingen af billetter, samt hvordan disse tilgås:

Tilskuere

Der er fortsat billetter som kan købes hos Ticketmaster.dk. Der er et begrænset antal pladser til salg til løbsdagene under Covid-19.

Du skal ankomme imellem 11:45 – 12:30. Der vil IKKE være adgang senere.

Hesteejere med hest til start

Danske hesteejere med hest vil få tilsendt et link til bestilling. Du skal ankomme imellem 11:00 – 11:45. Der vil IKKE være adgang senere.

Faste loger

Faste loger har fået tilsendt et link, hvor der kan tilmeldes 2 pr. loge (grundet anbefalet afstand). Du skal ankomme imellem 11:00 - 11:45. Der vil IKKE være adgang senere.

Faste borde

Faste borde har fået tilsendt et link, hvor der kan tilmeldes 4 pr. bord. Det kan ikke forventes at få sit faste bord grundet anbefalingerne og restaurationsanbefalinger til afstand mellem selskaber. 11:00 - 11:45. Der vil IKKE være adgang senere.

Partnere og sponsorer

Vores partnere har fået tilsendt et link med tilmelding. Flere partnere har valgt at tilgodese hesteejere og har derfor givet afkald på deres billetter. Du skal ankomme imellem 11:00 - 12:00.

Retningslinjer ang. smitte med COVID-19

  • Oplever du symptomer på sygdom fra 48 timer før løbsstart, så bliv hjemme.
  • Oplever du symptomer på sygdom i 48 timer efter have set løb på Galopbanen, anbefaler vi, at du ringer til din læge mhp. COVID-19.
  • Bliver du testet positiv for COVID-19, kontakt Klampenborg Galopbane (88 81 12 10) omgående med henblik på opsporing.
  • Planlæg din transport til Klampenborg Galopbane i god tid, så du undgår kontakt med for store forsamlinger og ankom til Galopbanen i den anførte periode.
  • Benyt kun ét siddeområde.
  • Hold fokus på håndhygiejne og benyt venligst opsatte sprit jævnligt. Undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet.
  • Undgå kram, highfives og anden tæt kropsligt kontakt.
  • Vær opmærksom på, at du/I ikke må blande jer med andre grupper. Borde og stole må ikke flyttes, da de er opsat efter COVID-19-retningslinjer.
  • Orienter dig ved ankomst om toiletter og åbne barer, så du ikke færdes unødvendigt på anlægget.
  • Hent appen Smittestop