Generelt om galopsporten

Galop er hestens hurtigste naturlige gangart, som den især bruger, når den flygter fra fx et rovdyr. Galopsporten er den ældste sportsgren inden for hestevæddeløb. I mere end 300 år er der blevet avlet intensivt for at frembringe de hurtigste heste. En galophest er blevet så hurtig, at den på de korte distancer kan løbe over 65 kilometer i timen.

Galopheste, der hedder fuldblodsheste, er oftest specialiserede i enten at løbe korte, middel eller lange distancer. En hest starter som regel kun løb hver anden uge, men de ældre heste kan dog godt starte en gang om ugen. For at kunne starte i galopløb skal hesten være i træning hos enten en professionel træner eller en amatørtræner.

En løbsdag består typisk af syv-ti løb. For at kunne deltage i et løb skal de aktive gennemføre nogle praktiske og teoretiske prøver for at erhverve sig en licens, der giver en adgang til at starte i løb på banerne.

Voldgiften (dommerne)

På hver løbsdag er der 4-6 dommere, der går under betegnelsen voldgiften. Den skal – ligesom i andre sportsgrene – sikre, at løbene går rigtigt til. Voldgiften afgør, om en hest eller en jockey overtræder reglerne.

Voldgiften kan diskvalificere en hest og rytter, hvis hesten generer en anden løbsdeltager. Det sker meget sjældent i galopløb. I stedet for diskvalifikation anvender voldgiften ofte deklassering. Ved deklassering vurderer voldgiften, hvor stor indflydelse en forseelse har på hestenes rækkefølge i mål. Hvis den første hest i mål har generet en konkurrent, kan voldgiften beslutte, at en anden hest er retmæssig vinder af løbet. Det betyder at den hest, trængningen gik ud over, flyttes op i præmie- og totalisatorrækken.

Jockeyer

Jockeyer er professionelle og lever af sporten. De har stået i lære hos en træner i minimum tre år og deltager i flere løb med forskellige heste. De fleste jockeyer kommer i lære som 16-18-årige og kan fortsætte karrieren, indtil de bliver mellem 40 og 50 år gamle.

Amatørryttere og lærlinge

En amatørrytter må ikke modtage betaling af nogen art for at ride løb. Amatørryttere har en vægtlettelse på 4 kilo, indtil de har opnået tre sejre og på to kilo, indtil de har opnået ti sejre. Lærlinge, der får løn under uddannelsen, har også vægtlettelse, der reguleres ved 10, 30 og 70 sejre.

Vægten betyder meget

I galopløb starter alle heste fra samme distance, derfor betyder den vægt, de bærer, rigtig meget. Den vægt, hesten skal bære, reguleres ved, at der placeres små blylodder i jockeyens sadelunderlag.

Tohundrede års erfaringer viser, at et kilos forskel i den vægt, hestene bærer, svarer til 0,2 sekunder = en hestelængde i et løb over 1.600 meter i god bane. Dette betyder, at en god hest kan blive slået af en dårligere hest.

Vægten er lig med rytteren (med tøj og støvler) og sadlen. Før løbet må rytter og sadel godt veje 400 gram mere end den tildelte vægt, men så formindskes hestens chance for at vinde løbet tilsvarende. Hvis overvægten er mere end 0,5 kilo, bliver rytteren idømt en bøde.

Efter løbet må rytter og sadel godt veje op til 400 gram mindre, men er undervægten større, bliver rytteren idømt en straf, og hesten kan i grove tilfælde af undervægt blive diskvalificeret.

Løbsformer

Inden for galopsporten findes der to forskellige slags løb. Det vil sige, at galopløb enten er aldersvægtløb eller handicapløb.

Aldersvægtløb

I et aldersvægtløb bærer alle heste med samme alder den samme vægt. Hopperne bærer altid 1,5 kilo mindre end hingstene. Nogle aldersvægtløb er dog udskrevet sådan, at de heste, som har vundet mange penge eller sejre, bærer fra ét til fem kilo mere end grundvægten. Fx kan det være bestemt, at alle heste i et løb skal bære 59 kilo som grundvægt. Dermed kommer hopperne til at bære 57,5 kilo, og hvis der er en hest i løbet, som har vundet mange store løb, skal den bære 64 kilo.

Handicapløb

I et handicapløb tildeler galopsportens officielle handicapper et handicaptal (et formtal) til alle treårige og ældre heste, som i indeværende eller foregående år har fuldført mindst to løb. For at alle heste i et handicapløb skal have lige stor chance for at vinde løbet, får hver hest ud fra sit handicaptal tildelt det antal kilo, den skal bære under løbet.

Formålet er, at alle heste i et handicapløb skal have lige stor mulighed for at vinde. Handicaptallet i Skandinavien går fra 40 kilo til 100 kilo. Det betyder ikke, at et løb med gode heste, der har handicaptal mellem 85 og 95, skal bære mellem 85 og 95 kilo. Typisk vil man trække 30 kilo fra, så de kommer til at bære mellem 55 og 65 kilo. Hvis det er et løb med de dårligste heste, vil man typisk lægge ti kilo til deres vægt, så de kommer til at bære mellem 50 og 60 kilo.

Treårige heste anses ikke for at kunne matche de ældre heste, og bærer derfor mindre vægt. I løbet af sæsonen bliver forskellen mellem de treårige heste og de ældre heste mindre, og derfor bliver forskellen mellem den vægt, de bærer, også mindre.

Præmierækken

I galopløb rides der om pengepræmier, som tilfalder hestens ejer. Er rytteren professionel, får han eller hun provision af løbspræmien, oftest ti procent. En professionel træner får procenter efter en individuel aftale med hestens ejer. I næsten alle løb er der præmie til de fem første.

Før løbet

Inden løbet bliver hestene præsenteret i paddocken, hvor de bliver trukket rundt uden rytter. Imens aftaler jockeyen og hestens træner den sidste taktik, inden jockeyerne sætter sig op på hestene. Derefter skridter hestene ned på banen, hvor de varmer op i kort galop (det kaldes også for at ‘cantre’).

I de største løb skal hestene præsenteres foran publikum i skridt på græsset med jockeyen i sadlen. Det kan nogle gange være for meget for de mere nervøse heste, der sveder og ikke vil skridte. Men paraden er også en del af udskillelsen frem mod at finde den bedste og mest værdige vinder af løbet, der kan stå for presset ved paraden.

Nummerdækken

For at kunne adskille deltagerne i løb bærer hestene et nummerdækken. Dækkenet er anbragt under hestens sadel. Nummeret er det samme, som du bruger, når du spiller på hestene.

Hesteejerfarver

Rytterens standardudstyr er sadel, støvler og ridebukser. Farven på blusen og huen over hjelmen bestemmes af, hvilken hesteejer rytteren rider for. Derfor skifter jockeyen bluse og hue fra løb til løb. For at kunne starte en hest skal hesteejeren have sin farve godkendt og registreret i Dansk Galop, der er galopsportens øverste myndighed og hovedorganisation.

Løbets start

Alle galopløb bør starte ved, at hestene bliver placeret i startboksen, hvorefter starteren med et tryk på en knap åbner lågerne samtidig. I Danmark løbes der på naturbaner af græs. Det betyder, at banen en sjælden gang kan være så blød, at det ikke kan lade sig gøre at køre den tunge startvogn hen til startstedet. I stedet bliver løbet startet med en flagstart, hvor hestene volter rundt, indtil de er på linje, og starteren starter løbet ved at sænke sit flag.

Omstart sker meget sjældent i galopløb, netop fordi man anvender en startboks. Det kan ske, at en hest bryder ud af startboksen, men så er starten ikke gået, og hesten bliver kaldt tilbage til startstedet for igen at komme i startboksen.

Cirka 200 meter foran startboksen er der placeret en mand med et recallflag. Flaget anvendes til at markere over for rytterne, at deres heste har forladt startboksen, uden at der er givet signal til start, eller at starteren tilbagekalder starten.

Under løbet

Der er meget taktik i galopløb. Nogle heste løber bedst, når de fører feltet an – ligger i front – mens andre heste skal ligge bag en anden hest for at kunne slappe af og spare på kræfterne til opløbet.

I opløbet sættes spurten ind, det kaldes også for ‘finish’. Her er der igen forskel på hestene, nogle skal have et helt frit løb uden andre heste i nærheden, mens andre bliver opildnet af at have de andre heste tæt omkring sig.

Der er forskel på hestenes evne til at spurte. Nogle har en meget kort spurt på et par hundrede meter, mens andre kan spurte op til 600 meter.

Distancerne

Galopheste løber på distancer fra 650 meter (supersprint) til 4.000 meter (stayer). Løb op til 1.200 meter betegnes som sprinterløb, mens løb mellem 1.300 meter og 1.800 meter kaldes mellemdistanceløb. Distancer over 1.800 meter er det, man kalder stayerløb. De mest almindelige distancer er mellem 1.200 og 2.400 meter.

Sikkerhedsvest og hjelm

Alle ryttere bærer under løbene både hjelm og sikkerhedsvest, der dækker det meste af kroppen. Sikkerhedsvesten vejer cirka et halvt kilo, og hjelmen vejer et par hundrede gram, som ikke regnes med i den vægt, hesten skal bære under løbet.

Efter løbet

Når hestene passerer målstregen, er de ofte ophidsede og løber så hurtigt, at det kan tage rytterne noget tid at stoppe dem. Når hestene er stoppet, kommer de tilbage. Her skal rytterne have kontrolleret, om hestene har båret korrekt vægt under løbet. Derfor bliver de vejet igen sammen med sadel, tøj og støvler, men ikke hjelm.

De klassiske løb

De fem klassiske løb er alle aldersvægtsløb. Det engelske The Derby Stakes fra 1780 er det mest berømte. Det rides over 2.400 meter og er åbent for treårige heste. De øvrige engelske klassikere for treårige heste er The 2000 Guineas Stakes fra 1809 (1.609 meter, en engelsk mile), St. Leger fra 1776 (2.900 meter i England) samt de treårige hoppers The Oaks fra 1779 (2.400 meter) og Mowerina (The 1000 Guineas Stakes fra 1814 (1.609 meter)). Over hele verden er disse løb de mest eftertragtede, også i Danmark. The Derby Stakes, The 2000 Guineas Stakes og St. Leger benævnes tilsammen The Triple Crown, som kun ganske få heste har været i stand til at vinde.

Dansk Derby

Dansk Derby er galopsportens fornemmeste løb, og det afvikles i august på Klampenborg Galopbane. Derbyet kaldes også for 'kampen om det blå bånd', fordi hesten vinder et blåt silkebånd. Derbyet er ligesom i England på 2.400 meter.

Mowerinaløb og 2.000 Guineas

Hoppernes 1.000 Guineas kaldes i Danmark for Mowerinaløb efter den berømte hoppe Mowerina (født 1876). Mowerinaløbet er et mellemdistanceløb på 1600 meter.
2.000 Guineas er for både hingste, vallaker og hopper og er ligeledes et mellemdistanceløb på 1600 meter.

Damernes Dag

Overalt i verden afholdes Damernes Dag, når hoppernes Oaks løbes. Dagen er særlig festlig, fordi damerne trækker i deres smukkeste kjoler og hatte. Dansk Oaks kaldes også for ‘hoppernes derby’, fordi løbet kun er åbent for hopper. I Danmark afholdes Damernes Dag normalt den første søndag i september på Klampenborg Galopbane.

St. Leger

Den 2.800 meter lange styrkeprøve afholdes i Danmark sædvanligvis i slutningen af september.