MenuArrow-rightHorseArrow-rightHorseGuestArrow-rightGuestCanopyArrow-rightEvent

Klampenborg Galopbanes og galopsportens historie

Den danske galopsport trækker sine spor flere hundrede år tilbage i den danske historie, med Klampenborg Galopbane i en absolut hovedrolle. De første organiserede væddeløb blev afviklet i København i 1770 på initiativ af Kong Christian VII’s engelskfødte Dronning Caroline Mathilde, mens der fra 1867 har været afholdt organiserede galopløb i Danmark.

Efter at galopsporten i længere perioder havde til huse i Nørre Fælled og derefter på Eremitagesletten i Dyrehaven, åbnede Klampenborg Galopbane d. 5. juni 1910 og Klampenborg Galopbane har siden været hovednerven i den danske galopsport, hvor der uden ophold har været afholdt galopløb siden.

Klampenborg Galopbane er beliggende i udkast af Dyrehaven og Dyrehavens smukke trægrænse er med til at gøre Klampenborg Galopbane til noget helt ekstraordinært. Klampenborg Galopbane betegnes ikke kun Nordens smukkeste, men en af de mest charmerende galopbaner i Europa.

Galopsporten i Danmark har i en længere periode op gennem 90’erne og 00’erne været i nedgang, men de seneste år har Klampenborg Galopbane opleveret betydelig publikumsfremgang. I 2014 åbnede dørene således til en relancering af Klampenborg Galopbane under nyt ejerskab og et stærkt forhøjet ambitionsniveau, med det fortsatte mål at løfte galopsporten og publikumsoplevelsen på Klampenborg Galobpane.

Klampenborg Galopbane er i dag Danmarks eneste væddeløbsbane, hvor der kun afvikles galopløb. I Danmark rides der også galopløb på væddeløbsbanerne i Århus, Ålborg og Odense, men hovedaktiviteten på disse baner er travløb.

Fuldblodsracen

Alle galopheste er af racen engelsk fuldblod, ikke kun dem I ser på Klampenborg Galopbane, men world wide. Fuldblodsracen stammer tilbage fra 1660-tallet, hvor interesser søgte at skabe en hesterace, som var hurtigere end de eksisterende hesteracer ved at avle 3 araber hingste med 40 engelske varmblodshopper. Det siges at alle galopheste kan stammes tilbage til disse 43 heste, dog er det efterfølgende konstateret, at der er avlet lidt flere araberhingste i racen.

Alle fuldblodsheste er optaget i stambogen The General Stud Book, der blev udgivet første gang i 1791 i England og kommer i en ny udgave hvert fjerde år.

I alle lande afholdes galopløb efter regler, som bygger på et regelsæt fastsat af den engelske The Jockey Club, stiftet i 1750. Den danske jockeyklub, Dansk Galop (Foreningen Til Den Ædle Hesteavls Fremme), blev stiftet i 1859.

Galopsporten er gennemsyret af historie og traditioner. Typisk konkurrerer hestene mod deres jævnaldrende som 2- og 3-årige, mens løbene efter 3-års sæsonen typisk er åbne for 4-årige og ældre heste. Dette medfører at de største årgangsløb i galopsporten også anses for de sværeste at vinde, idet hesten kun har én chance for at vinde de respektive årgangsløb i sit liv.

De fornemmeste løb er de 5 klassiske løb for 3-årige heste

De fem klassiske løb er alle aldersvægtsløb, hvor hestene mødes under lige vægtbetingelser (hopper bærer dog 1,5 kg mindre end hingstene).

Det engelske The Derby Stakes fra 1780 er det mest berømte. Det rides over 2.400 meter og er åbent for treårige heste. De øvrige engelske klassikere for treårige heste er The 2000 Guineas Stakes fra 1809 (1.609 meter, en engelsk mile), St. Leger fra 1776 (2.900 meter i England) samt de treårige hoppers The Oaks fra 1779 (2.400 meter) og The 1000 Guineas Stakes fra 1814 (1.609 meter). 1000 Guineas hedder i Danmark Mowerinaløb, opkaldt efter en af de bedste danske hopper gennem tiderne, som sågar gjorde sig positivt bemærket i sportens moderland, England, efter sin væddeløbskarriere.

Over hele verden er disse løb de mest eftertragtede, også i Danmark.The Derby Stakes, The 2000 Guineas Stakes og St. Leger benævnes tilsammen The Triple Crown, hvilket kun lykkes særdeles få heste at vinde. Tilsvarende benævnes 1000 Guineas, Oaks og St. Leger hoppernes Triple Crown.

Dansk Derby

Dansk Derby er galopsportens fornemmeste løb, og det afvikles den anden søndag i august. Derbyet kaldes også for kampen om ‘Det blå bånd’, idet hesten vinder et blåt silkebånd. Derbyet er ligesom i England på 2.400 meter og går derfor under betegnelsen stayerløb.

Damernes Dag - Hoppernes Derby

Overalt i verden afholdes Damernes Dag, når hoppernes Oaks løbes. Dagen er særlig festlig, fordi damerne trækker i deres smukkeste kjoler og hatte. Dansk Oaks kaldes også for ‘hoppernes derby’, fordi løbet kun er åbent for hopper. I Danmark afholdes Damernes Dag normalt den første søndag i september på Klampenborg Galopbane. På Damernes Dag rides også det traditionsrige Skandinavisk Ladies Cup for kvindelige amatørryttere. Her modtager den vindende rytter sin egen vægt i champagne!